Uncategorized

Georg Jensen Marguerit smykker gør stort comeback i dansk mode

Hvis du kan lide at finde guld i bedstemors garderobe eller endnu bedre i hendes gamle smykkeskrin, så bliver du sikkert ægte glad for at se, at Georg Jensens Marguerit smykker, bedre kendt som ”Daisy”, gør kæmpe comeback i butikkerne netop nu.

Retro-moden og dermed også en gammel kending som Georg Jensens Marguerit og/eller ”Daisy” smykke hitter nemlig i Danmark lige nu. De romantiske smykker fra Georg Jensen er med til at give ethvert outfit et boheme look, som netop er dette udtryk mange kvinder i modebilledet jagter netop i dag. Siden 1940 har Georg Jensen Daisy været en del af dansk smykkehistorie og i selv i dag er smykkerne et sikkert hit på det danske marked.

Det hele startede med Dronning Margrethe

”Daisy” stod der på bårebuketten fra Dronning Margrethe ved Prins Henriks kiste, da han skulle begraves i 2018. ”Daisy” var nemlig Dronning Magrethes kaldenavn mellem de to og det begyndte helt tilbage til kærestetiden. Dæknavnet ”Daisy” giver god mening, da Georg Jensens kollektion ”Daisy” netop tilbage i 1940 var en gave til Dronning Ingrid, da hun fødte sin første fødte datter, hendes Majestæt Dronning Magrethe. Marguerit-serien blev netop en fejring og en hyldest til den dengang nyfødte tronarving, hvorfor Dronning Margrethe er blevet symbolet på det anerkendte smykke. Smykket blev en gave til hele det danske folk, og i flere generationer har folk båret smykkerne.

Blomsterne gør comeback

Der er ingen tvivl om, at blomster er den helt store trend i modebilledet lige netop nu. Blomster er en del af de helt store tendenser, hvorfor Marguerit-smykkeserien også opblomstrer på ny sammen med blomsterkjoler, indretning og så meget andet i modebilledet. Smykkernes tidløse udtryk har dybe rødder i dansk historie og repræsenterer derfor også noget nationalt. Den klassiske Marguerit repræsenterer nemlig Danmark på en helt særlig måde. Margueritten er vores nationalblomst og peger tilbage på den smukkeste rute, der går gennem hele Danmark, Dronning Margrethe og så meget andet dansk. Derfor er der ikke noget smykke, der kan repræsentere danskhed som dette.

You may also like