…eller hvad? Teknologien ændrer sig konstant, og størrelsen på diverse apparater har forandret sig drastisk i årenes løb. Dimensionerne forandres, noget krymper, andet vokser.
Fjernsynsapparater
Tv har virkelig forandret udseende. De første tv apparater til private hjem, var relativt store møbler, med en meget lille skærm. Også set med radioen indbygget, som et samlet underholdningssystem. Indbygget i smukke trækabinetter, så de ikke skæmmede boligindretningen alt for meget. Gennem årene er elektronikken bag skærmen blevet mere kompakt, mens skærmen er blevet større.
Teknologien har forandret sig, således at der ikke længere bruges billedrør, men i stedet LED paneler.
Vi beskæftiger os dog stadig med, at fjernsynet ikke skal skæmme boligindretningen unødigt.
Mobiltelefoner
Mobiltelefoner startede ud som nogle gigantiske apparater, man lige akkurat kunne kalde ”mobil”. Derfra konkurrerede producenterne om hvem der kunne lave den mindste mobiltelefon. Siden smartphones kom til, er mobilerne blevet kontinuerligt større. De nyeste modeller har nu en størrelse og vægt, hvor mange kvindehænder må give op, og er også ved at nå den øvre grænse for, hvad der er behageligt for gennemsnitsmanden. Tablets er en ny fætter, som har overtaget en del af den bærbare computers tidligere opgaver, som vores smartphones ikke er helt store nok til at klare på tilfredsstillende vis.
Lydanlæg
Også her sker der meget. Radioen er blevet meget mindre, og bruges nærmest ikke som separat enhed længere. I stedet har vi radiostationerne indbygget i stereoanlæg, biler og mobiltelefoner. Selv ikke stereoanlæg benyttes af flertallet længere. I stedet er de aktive højttalere med indbygget forstærker blevet meget mere populære grundet deres kompakte design. Du kan streame podcasts, radio og musik direkte fra din telefon. Hvilket er praktisk, fordi de fleste i dag primært lytter til den slags via mobilen alligevel, og vi kan dermed fortsætte hvor vi slap.
Det kompakte design, gør anlægget nemmere at flytte på, og nemmere at få passet ind i boligindretningen. Aktive højttalere fås også med indbygget batteri, således at de fungerer trådløst og blot skal lades op fra tid til anden. Så bliver den i sandhed bærbar, og kan endda tages med på tur.
Undersøgelse og Udforskning af Udstyr: Find Det, Der Opfylder Dine Behov