De fleste tror, at folk i IT-branchen aldrig behøver bekymre sig om jobsikkerhed. Det billede er forældet. Masseafskedigelser hos store techvirksomheder verden over, outsourcing af driftsopgaver til lavtlønslande og en stigende automatisering af rutinepræget udviklingsarbejde har ændret landskabet markant de seneste år. Og i Danmark mærker IT-folk det også, selv om arbejdsløsheden i branchen stadig er lavere end det nationale gennemsnit. Lavere betyder ikke nul.
Problemet: falsk tryghed i en branche i forandring
IT-branchen har i årevis været kendetegnet ved lav arbejdsløshed og høj efterspørgsel. Det har skabt en mentalitet, hvor mange teknikere og udviklere ikke tænker over deres rettigheder som lønmodtagere. Hvorfor skulle de? Der har jo altid været et nyt job at få.
Men den holdning overser to vigtige ting. For det første kan selv en kort periode uden indkomst være økonomisk smertefuld, hvis du har høje faste udgifter, et boliglån i en dyr by og en livsstil, der matcher en god IT-løn på 40.000 til 55.000 kr. om måneden. For det andet er branchen i forandring på måder, som ikke kun påvirker juniorstillinger. Roller, der var sikre for fem år siden, er det ikke nødvendigvis i dag, og hastigheden i de skift er svær at forudsige, selv for folk midt i branchen.
Og så er der den voksende gruppe af IT-folk, der arbejder som freelancere, kontraktansatte eller konsulenter via eget CVR-nummer. De har ofte hverken opsigelsesvarsel, løn under sygdom eller automatisk pensionsindbetaling fra en arbejdsgiver. Deres situation minder mere om selvstændige håndværkere end om kontorfolk, men mange behandler deres økonomi, som om de var fastansatte. Det er en dyr misforståelse.
Hvad IT-folk bør vide om dagpenge og a-kasse
Dagpengesystemet skelner ikke mellem brancher. En softwareudvikler har præcis samme ret til dagpenge som en butiksmedarbejder, forudsat at betingelserne er opfyldt: mindst et års medlemskab af en a-kasse og tilstrækkelig indkomst i perioden. Satsen er den samme for alle, nemlig op til cirka 20.359 kr. om måneden før skat.
For mange i IT-branchen, der er vant til lønninger på 40.000 til 60.000 kr. eller mere, dækker dagpengene altså under halvdelen af den normale nettoindkomst. Det gør det ekstra vigtigt at have en personlig opsparing ved siden af dagpengerne, så du kan dække gabet mellem din vante levestandard og det, dagpengene reelt udbetaler. Men selve retten til dagpenge er stadig værdifuld, fordi den giver et gulv under din økonomi i op til to år, mens du finder nyt arbejde eller omskoler dig til et nyt felt.
A-kassemedlemskab koster typisk 200 til 500 kr. om måneden. Det er en brøkdel af en gennemsnitlig IT-løn, og det er nemlig fradragsberettiget i skat. Alligevel er der teknikere og udviklere, der vælger det fra, enten fordi de ikke tror, de nogensinde får brug for det, eller fordi de aldrig har sat sig ned og undersøgt mulighederne og prisforskellene. Prisforskellen mellem a-kasserne kan over et år løbe op i flere tusinde kroner, og det er netop det, her finder du mere om de aktuelle satser, kontingenter og hvad de enkelte kasser tilbyder. Det tager fem minutter at sammenligne, og det kan spare dig penge hver eneste måned.
Konkrete skridt til bedre økonomisk sikring
Start med at finde ud af, om du overhovedet er medlem af en a-kasse. Det lyder banalt, men en del IT-folk meldte sig ind for år siden, da de startede på deres første job, og har siden mistet overblikket over, hvilken kasse de betaler til, og hvad de faktisk betaler pr. måned. Tjek kontingentet. Er det konkurrencedygtigt sammenlignet med andre kasser? Betaler du for ekstra services som karriererådgivning eller netværksarrangementer, du aldrig bruger?
Hvis du er freelancer eller kontraktansat via eget CVR-nummer, bør du seriøst overveje en erhvervsudygtighedsforsikring. Den dækker dig ved sygdom eller skade, der forhindrer dig i at arbejde, og prisen afhænger af din alder, dit helbred og den valgte karenstid. For en sund person i 30erne eller 40erne ligger præmien ofte på 500 til 1.000 kr. om måneden. Det er en reel udgift, men den er billigere end alternativet, som er nul kroner i indkomst i flere måneder, mens du venter på at blive rask nok til at arbejde igen.
Og så den kedelige, men afgørende del: opsparing. Tre til seks måneders faste udgifter som buffer på en separat konto. For en IT-professionel med boliglån, billån og andre høje faste udgifter kan det betyde 100.000 kr. eller mere, der skal stå urørt på en konto, du kun bruger i nødstilfælde. Det tager tid at bygge op, og det kræver disciplin at lade pengene stå. Men bare det at starte gør en konkret forskel for din økonomiske sikkerhed. Sæt et fast beløb til side hver måned, automatisk, fra lønkontoen, den dag lønnen går ind.
Jobsikkerhed i IT-branchen handler altså ikke kun om at holde dine kompetencer skarpe. Det handler også om at sikre, at din økonomi kan klare den periode, hvor kompetencerne ikke er nok. For den periode kommer for de fleste, før eller siden.